Havregrød er nemt at lave, og der er så meget godt i, ikke mindst fuldkorns delen, som jo gerne skal udgøre en vis del af vores daglige kost.
Du kan spise havregrød på mange måder, her har jeg valgt med kanelsukker og pæremos. Kanel er giver både smag og er godt for blodsukker, mæthedsfornemmelse m.m. Pæremos er en god kontrast til grøden, som giver noget friskhed og dybde i smagen. Valget falder ofte på at komme lidt Chiagrød i også - grød behøver ikke være kedelig.
Ingredienser:
1 dl havregryn
2 dl vand
½ tsk. salt
(1 person/portion)
Fremgangsmåde:
Grød:
Du kommer vand og gryn i en gryde, bringer det i kog på middelvarme, så det ikke brænder på, mens der røres rundt. Salten tilføres grøden, som tages af varmen inden konsistensen bliver for tyk.
Grøden hældes i en skål ell. lign. hvor fyld påføres - og så er den klar til at spise.
Pæremos:
Skræld pærerne og skær den i mindre stykker.
Kom pærestykkerne i en gryde.
Tilsæt vand og bring gryden i kog.
Sænk varmen og lad frugten simre ved middel eller lav varme.
Rør gerne rundt ind i mellem og hold øje med når frugten er mør.
Tag gryden af pladen, og blend evt. til en jævn masse.
Mosen er klar til brug og rest kan stilles i køleskab.
Kanelsukker:
1 tsk. kanel blandes med 2 tsk. sukker - tyndt lag kommes på havregru
Er der lavet for meget grød, kan det opbevares i køleskabet og bruges til klatkager/pandekager.
Comments