Kylling er så godt sammen med grøntsager, kokosmælk og ikke mindst karry. Kylling er også god proteinkilde, da den er mager på fedt og har en lækker fast konsisten, der ikke virker tung for maven at omdanne.
Retten er virkelig nem, og kan laves på rekord kort tid. De grøntsager der er i opskriften, kan sagtens udskiftes med andre, hvis det passer bedre for dig, og det du har i køkkenet.
Ingredienser:
2 kyllingebryst, ca. 280 g
2 hvidløg
1 rødløg
1 porre
1 bdt. forårsløg
2 gulerødder
2 tsk. stærk madras karry
1 tsk. alm. karry
1 tsk. gurkemeje (har gode egenskaber, smager ikke af meget, giver dybde i smag)
1 ds. kokosmælk
3-4 cm skrællet ingefær
olie til stegning
smag til med salt og peber
Tip…. når ingefæren skal skrælles, kan man med fordel tage en teske, og med den skrabe skrællen af - det er forbavsende let på denne måde.
(Til 2 måske 3 portioner)
Tilbehør - brune ris
3 dl
6 dl vand
lidt salt
Fremgangsmåde:
Skær kyllingen i mindre strimler, og skær løget i halve skiver, hvidløget i små tern, gulerødder i små stave, forårsløg i stykker på ca. ½ cm, og porren skæres på lang og så i halve skiver.
Sæt vand over til ris, og tilføj disse når vandet koger - tilbered som anvist på emballage.
Kom 1 spsk. olie i en opvarmet gryde, og tilføj alle grøntsager på een gang, sammen med karry og gurkemeje, svits det hele 2-3 minutter, og tilsæt derefter kokosmælk.
Bring gryden i kog, mens du røre rundt i retten og kokosmælken danner en sauce
Steg kyllingen med 1 tsk. alm. karry, lidt salt og peber på en pande, så den får lidt skorpe.
Kom kyllingen i gryden.
Lad retten simre ved lav varme i 10 minutter
Smag til med salt og peber - klar
Der kan være lidt forskel på den kokosmælk man bruger, i forhold til hvor lind ell. tyk saucen/væsken bliver.
Hvis du er frisk på lidt flere grøntsager kan der serveres lidt skoldet broccoli på tallerknen.
Commentaires