top of page
  • Facebook
  • Instagram

Naanbrød

  • Writer: Christina Mose
    Christina Mose
  • Feb 11, 2021
  • 2 min read

Updated: Feb 24, 2021




Naanbrød kan bruges til rigtig mange måltider tapas, snack med f.eks. humus, som bund på hurtig “pizza”del, tilbehør til suppe eller salat….


Naanbrødet smager bare godt, og kan brugesbåde helt neutral eller man kan tilføre krydderurter, krydderier eller hvidløg. Man kan også skifte lidt hvedemel ud med noget grovere mel. Det er nemt at lave og det meste af tiden passer det sig selv - og så er det meget hyggeligt at afslutte med at det skal bages på panden.


Lav gerne brødene mindre - f.eks. 3 på en pande, så er det mere delikat, hurtigere færdig på panden og portionen mindre.


 

Ingredienser:

  • 2 dl lunkent vand

  • 25 g gær

  • 550 g hvedemel

  • 15 g salt

  • 1 dl græsk yoghurt/skyr

  • 1 æg

  • 1 dl surdej ell. 1 tsk. bagepulver

  • lidt olivenolie

  • 1 tsk. sukker (kan undlades)

 

Fremgangsmåde:

  • Kom vandet i en skål og opløs gæren.

  • Tilsæt æg og rør det rundt.

  • Kom resten af ingredienserne i skålen, og ælt dejen grundigt (evt. med røremaskine) så gluten effekt opnås - den skal være sammenhængende, have glat overflade der ikke hænger i skålens sider - hold evt. lidt igen med mel fra starten.

  • Der kan evt. justeres med mel alt efter konsistensen.

  • Stil dejen til hævning - ca. 1 time til 1,5 så den min. hæver til dobbelt størrelse, med låg eller film over, så fugten bevares i dejen. Man kan med fordel hælde lidt olivenolie over dejen, for at holde på fugten, det gør dejen er god at arbejde med efterfølgende.

  • Dejen deles i 15-20 lige store/små stykker, og lad dem ligge 15 min. inden de rulles ud, efterhånden som de skal på panden.

  • Læg de udrullede “brød” på en forvarmet pande evt. 3 ad gangen, middel varme +

  • Naanbrødene skal bages i ca. 3 min. på hver side, eller til de har fået passende farve, og man kan se de har hævet evt. med nogle luftbobler.

  • Når brødene er færdige på panden er de klar til at spise.

  • Naanbrødene kan de med fordel fryses, hvor de fint holder sig i flere måneder, hvis de ikke er spist inden.

 
 

Disse er også gode at komme med i madpakken, hvis man trænger til variation. De kan f.eks. laves som sandwich eller tilbehør til salat….Dejen kan også sagtens laves dagen før, og så stilles køligt natten over, dog stilles på køkkenbordet 1-2 timer før brug (halver gæren ved benyttelse af denne metode)

 


Comentarios


Mit nyhedsbrev

Gå ikke glip af gode tips og opskrifter

Tak for tilmelding

  • Facebook
  • Instagram

©2021 by Christina T. Mose

bottom of page