Pesto, grøn
- Christina Mose
- Jan 14, 2021
- 1 min read
Updated: Jan 29, 2021

Pesto er så lækkert, jeg bruger til både i sandwich, som dip, på pasta eller salat - der er ingen grænser. Pesto kan laves, som her i en grøn udgave, men også en rød der oftest er med tomat.
Ingredienser:
1 bundt/potte frisk basilikum
1 fed hvidløg
en lille håndfuld mandler
2 spsk. olivenolie
1 spsk. parmasan (kan undlades)
salt & peber
Oftest bruges der pinjekerner til pesto, men der kan også bruges andre nøddearter. Hvis disse ristes på en varm pande inden brug, bliver smagen mere fremtreden, på den gode måde, i den færdige pesto.
Fremgangsmåde:
Tag bladene af basilikum samt de øvrige ingredisenser, og kom det hele i en blender eller brug en stavblender ned i en skål.
Blend det hele sammen, til det bliver en samlet masse.
Smag til med salt og peber.
Alt efter hvordan du kan lide konsistensen, kan du tilføje lidt mere olie.
Pesto kan snildt opbevares i køleskabet, hvis det hele ikke bruges på een gang - optil 1-2 uger. Her kan det blive nødvendigt, at fodre den med lidt olie.
Til opbevaring er jeg stor fan af glas med låg, så kan man se hvad der gemmer sig i køleskabet. ellers en plastikbøtte med låg.
Comments